Hvad er VIP?
V.I.P.-holdet er både Ungdomsskolen Koldings fest-udvalg og ungeråd:
Som Vipper er du med til at planlægge Ungdomsskolen Koldings fester og til at sørge for, at de bliver fede.
Samtidigt er VIP-holdet er Ungdomsskolen Koldings måde at give dig en stemme på: Hvad vil du gerne lave i ungdomsskolen? Hvad vil du gerne vide mere om? Hvad er fedt, og hvad kan blive bedre? Når du er med i V.I.P., er det dig, vi spørger!
Hvad laver man på V.I.P.-aftener?
Vi har sammensat et program for efteråret, hvor der både er plads til at lave noget og til at have det sjovt.
Du er selv med til at bestemme, hvad forårsprogrammet skal indeholde!
Vi skal:
- Planlægge årets fester på Ungdomsskolen
- Besøge andre ungdomsklubber for at lære af dem og møde andre unge
- Tage på ture til fede arrangementer over hele landet
- Høre oplæg fra folk, der har noget spændende på hjerte
- Skabe events og arrangementer, hvor vi sætter fokus på de ting, der rører sig i Kolding Kommunes ungdom
I V.I.P. vil du også komme på workshops om spændende emner som ungedemokrati, udvikling og ledelse af events, hvordan man interviewer andre, hvordan man finder sponsorer og meget mere; ting, som det er fedt at vide fremover og som også ser godt ud på dit CV.
Hvornår og hvor er VIP?
Frem til juleferien mødes vi mandag aften fra 19-21 - undtagen i ferierne. Du kan se det nøjagtige program med datoer og beskrivelse af, hvad vi skal lave, i linket neders i teksten.
Der er et V.I.P.-hold i hver klub, og sommetider mødes vi i din klub, og andre aftener samler vi alle Vippere til fællesmøder, arrangementer eller udflugter. Det kan du også se meget mere om i programmet, der findes i linket herunder.
Som Vipper bliver du også medlem af vores Facebook-gruppe, hvor vi holder kontakten med hinanden og giver besked, hvis der opstår nogen ændringer i programmet.
Hov-hov! - Hvad med regler?
I V.I.P. har vi ingen regler men derimod nogle principper, som Vipperne selv har været med til at beslutte. De gælder både for voksne og unge:
1) Vi respekterer hinanden
- I V.I.P. er der plads til alle, og vi hjælper hinanden, da V.I.P. handler om ”Vi”.
2) Vi taler ordentligt til hinanden
- Respekt handler både om at tale ordentligt til og med andre og om at lytte, når andre taler.
3) Vi holder vores aftaler
- Vippere skal kunne regne med hinanden, så vi siger, hvad vi mener og holder, hvad vi lover!
4) Vi melder afbud, hvis der er noget, vi ikke kan nå
- Hvis du en aften ikke kan komme, er det vigtigt, at du giver besked – enten på Facebook eller pr. sms men altid i god tid!
5) Vi tager ansvar
- Hvis du er Vipper, kommer du frisk og klar på at rykke for alvor, med mindre der kommer noget vigtigt i vejen. Du får det ud af V.I.P., som du lægger i det.
- Hvis du kan se, at der er nogen af de andre Vippere, der har brug for hjælp, eller noget, der skal gøres men ikke bliver gjort,
6) Vi er rollemodeller
- Som Vipper er du et forbillede for de andre unge i din klub og er med til at vise vejen for, hvordan man får det sjovt og er med til at bestemme, hvad der skal ske i din klub.
- Du er også ambassadør for Ungdomsskolen Kolding, når vi er ude at besøge andre klubber, på udflugt eller andet, så vi tager vores ansvar alvorligt og er gode eksempler for andre.
Sidste nyt
20-02-2012 Har du en god ide?
Mangler du noget i det nye program? Ungdomsskolen Kolding er altid på udkig efter nye fag. Så kontakt ungdomsskolen, hvis du har en ide.
27-01-2012 Netradio nu på mobilen
Brug din "Scan"-app på din smart-phone, og vupti så kan du høre vores netradio på din mobillos
17-01-2012 LAN-party
Så er der LAN-party for alle unge i Kolding.Fredag den 24. feb. kl. 18.00 til lørdag den 25. feb kl. 18.00 afholder Ungdomsskolen Kolding Lan-party på C. F. Tietgensvej 7c, 6000 Kolding. I løbet af arrangementet vil vi afholde...
