PULS

Ungdomsskolens dagundervisning for sentankomne unge to-sprogede er et specielt tilrettelagt undervisningsforløb, der primært skal kvalificere unge to-sprogede til folkeskolens afgangsprøver. Sekundært give de elever, der ikke opnår FSA i dansk mulighed for at aflægge sprogskolens prøver iflg. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (§375).

Tertiært at styrke de unge der bevæger sig rundt i periferien, dvs. unge som er udskolet fra ungdomsskolen, unge som har brug for en erhvervsrettet undervisning der sætter dem istand til at varetage et arbejde og dermed blive selvforsørgende.

Eleverne evalueres hvert halve år, hvorefter målsætninger for den enkelte udstikkes for det kommende halvår.

PULS har løbende elevindtag som visiteres primært fra hhv. Kolding Kommunes to-sprogs-konsulent, Lær Dansk Kolding og Jobcentret.

Skolen arbejder efter folkeskoleloven, skolepolitiske mål for Kolding Kommune og Ungdomsskolen Kolding egen virksomhedsplan.

Hovedopgave

Der undervises niveaudelt i dansk, matematik, medborgerskab og engelsk. Vi arbejder desuden med praktik, projektarbejde, elevrådsarbejde og lektielæsning. Dertil kommer tilbud om bl.a. fysik/kemi, biologi og tysk i fritidsundervisningen.

Forældrene involveres bl.a. gennem opstartssamtaler, forældremøder og skole/hjemsamtaler. PULS ønsker at tage vare om den unges hele liv, hvorfor der i samarbejde med PULSs vejleder kan skaffes fritidsjob.

Erfaringer fra ungdomsskolen viser, at det er vigtigt også at tage højde for elevernes sociale forhold, for at få et positivt uddannelsesforløb. På PULS bruger vi således meget tid på, at følge op på eventuelle problemer, der knytter sig til elevens fritid eller familieforhold.

Der ydes en individuel rådgivning og vejledning af den unge for at muliggøre valg af ungdomsuddannelse. Desuden udbredes kendskabet til det ordinære uddannelsessystem i de unges netværk.  Dette varetages af UU Kolding.

Sidste nyt

27-04-2012 Fiskecamp 2012

Fiskecamp 2012I sommerferien 2012 pakker vi endnu en gangfiskegrejet og kører til Hällefors i Sverige, hvor dufår mulighed for at fiske i den dejligste natur.Hällefors ligger ca. 300 km nordøst for Göteborg. Vikører i...


10-04-2012 Nye billeder

Masser af nye billeder i galleriet !


10-04-2012 Nyt program på gaden !

Så er Ungdomsskolens nye fritidsprogram ude.


09-04-2012 Downstairs Christiansfeld

Ungdomsklubben Downstairs Christiansfeld har åbent mandage i april og maj


09-04-2012 Actiontur til Tjekkiet

Tag med til Cesky Raj i Tjekkiet !


27-01-2012 Netradio nu på mobilen

 

Brug din "Scan"-app på din smart-phone, og vupti så kan du høre vores netradio på din mobillos